Jeg er uddannet aut. fysioterapeut og massageterapeut.
I 2004 etablerede jeg en soloklinik i Vejle efter i 9 år at have gjort mig erfaringer og taget kurser indenfor forskellige fysioterapeutiske specialer.
Jeg ønskede at tilbyde fysioterapi i rolige omgivelser, hvor du i højere grad selv kunne bestemme fokus og hvor langt tid du ønskede at bestille.
Når du kommer hos mig med dit aktuelle fokus f.eks. få mindsket smerter, forbedret bevægelighed, opleve mindre stress eller blot har et ønske om kropslig velvære på ny, undersøger jeg dig først for at danne mig et overblik over dine udfordringer og årsagerne til dem.
Derefter bruger jeg forskellige behandlings- og træningsteknikker, som jeg har lært igennem årene for at afhjælpe din aktuelle udfordring.
Nogle af disse teknikker er f.eks. samtale, manuel behandling, træning, laser, kinesiotape og akupunktur.
En del fysioterapeuter giver ikke længere behandling til deres kunder. Jeg oplever dog, at det ofte har en god effekt på kropslige problemer, der er gået i hårdknude eller blot for afspændingens skyld.
Når kroppen er mindre anspændt og gør mindre ondt, kan man bedre komme igennem med træning og gode vaner. Og det giver i sidste ende ofte en positiv effekt i form af overskud og livskvalitet.
Jeg er medlem af “Danske Praktiserende Fysioterapeuter” og deltager jævnligt i kurser for at holde mig opdateret indenfor de tilbud jeg har i min klinik.
Jeg er født i 1967 og mor til en pige (2011).
Vær velkommen i min klinik.
Følg din krops behov for afslapning og velvære