Alle gravide skulle unde sig en behandling under deres graviditet.
Hvad enten du har en god graviditet eller døjer med smerter i lænd, bækken, skuldre, hovedet eller hævede fingre, underben mv., kan du modtage behandling her.
Vælg mellem "Gravidmassage" - til dig der blot ønsker afspændthed og mere lethed i din krop - eller "Fysioterapi" - til dig med en udfordrende graviditet med smerter og problemer med at bevæge dig og klare dit arbejde.
Du kan komme her med eller uden lægehenvisning til fysioterapi.
Er du medlem af Sygeforsikringen danmark, kan du modtage tilskud til dine fysioterapibehandlinger. Visse sundheds- og ulykkeforsikringer dækker også behandlinger hos mig.
Bestiller du en gravidmassage, kan du ikke modtage tilskud, da det er en forebyggende behandling.
Kom gerne uden makeup, smykker og fint tøj, da massageolie kan smitte af på det. Er du blufærdig, så giv mig gerne besked om det og jeg tager hensyn til det under din behandling.
Medbring gerne 2 lagner/dynebetræk og 1 håndklæde eller lej det i klinikken.
Hvis du har smerter og er blevet lidt inaktiv, kan fysioterapi og gode vaner derhjemme lindre smerterne.
Fysioterapien omfatter undersøgelse, behandling og øvelser eller tips til gode vaner derhjemme. Du kan opleve evt. ømhed i 1-2 dage efter din behandling, men kan også mærke, at smerterne letter og du lidt bedre kan bevæge dig. Gradvis vil din tilstand blive bedre, selvom du får en større mave i løbet af din graviditet. Du bliver klogere på din tilstand og regulerer din hverdag, så du minimerer smerterne til et acceptabelt niveau. Sådan kommer du i mål med en udfordrende graviditet.
Det er en dybdevirkende massage, der fremmer afspændthed og ro i kroppen. I denne tilstand udløses hormonet Oxytocin, der fremmer samhørighed med dit ufødte barn. Under behandlingen ligger du på en specialbriks for gravide, hvor der kan laves fordybninger til dine bryster og din mave, så du ligger behageligt.
Hvis du er gået over termin, kan en behandling fremme, at du slapper mere af, producerer mere Oxytocin og ad den vej bevirker, at fødslen kan gå i gang. Jeg behandler gravide indtil 42. uge – book evt. din tid samme dag du ønsker en behandling, så du ved, at du kan komme
Invester i din sundhed
Fokus på at bedre din fysisk tilstand via undersøgelse, behandling, træning og vejledning. Du kan have smerter, indskrænket bevægelighed og udfordringer i din dagligdag. Du sætter et realistisk mål og vi følger en plan for at nå derhen.
Fokus på at afhjælpe smerter som fx. hovedpine, stiv nakke, ømme skuldre, anspændt ryg, iskias mv. eller blot opleve ro i tankerne og velvære med fysiomassage.
Intensivt forløb, der strækker sig over 12 uger. Opstart via gratis konsultation telefonisk/online om dine udfordringer og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Det kan være en udfordring at være gravid. Modtag en afslappende massage, behandling mod smerter eller vejledning til lindrende øvelser.
Fødsel, barsel og småbørnsliv kræver sin kvinde - både fysisk og psykisk. Tank op med velværemassage, behandling mod smerte eller træning.
Et kejsersnit er en operation, der kan kræve behandling og vejledning efter fødslen. Der er fokus på smertelindring og smidighed, så du kan bevæge dig mere frit.
Et kræftforløb er en belastning fysisk og psykisk. Få støtte til at klare dit kræftforløb via behandling - f.eks. samtale, lindrende berøring og en pause, hvor du kan tanke energi på ny.
Oplever du senfølger under eller efter dit brystkræftforløb? Smerter, stramt væv eller mindre bevægelighed kan følge efter brystkræft. Specialiseret fysioterapi og laser kan hjælpe dig videre.
Arvæv kan være årsag til smerte og formindsket bevægelighed. Arvævsbehandlingen har fokus på lindring, smidighed og velvære i din krop på ny.