Som mor mærker du måske, hvor fysisk udfordrende det faktisk er at være på barsel eller have små børn. Du bærer og kigger ned på din baby en del i løbet af en dag og måske ammer du også. Derudover er der mange foroverbøjet stillinger du ikke plejer at være i.
Har du små børn, kan urolige nætter, bæren rundt på syge børn og travle dage trække på dine ressourcer.
Typisk vil din nakke, skuldre og ryg kunne blive udfordret og spændte.
Det kan også være, at du fortsat døjer med udfordringer efter en hård graviditet, fødsel eller barsel i lænde- og bækkenområdet. Har du fået kejsersnit, kan arvæv værke og du kan være usikker på, hvad der skal til for, at arret og du kommer dig bedst muligt.
Prioriterer at få ryddet op i ophobede spændinger, ømme steder og træthed i kroppen. Du kan ikke hælde af en tom kop – det går ikke i længden.
Sørg for at få din kop fyldt op igen, så din krop kan komme sig. Modtag en behandling for at fremme, at din krop er mindre øm, mere afspændt og bliv tanket op i rolige omgivelser til næste etape i dit familieliv.
Prioriterer for engang skyld dig selv til glæde for dig og dine nære – afsæt tid til egenomsorg.
Book en tid og mærk hvordan en anspændt og brugt krop kan ændres til at være mere afslappet og tanket op igen. Optimalt er det bedst jævnligt at få en behandling igennem ens liv med små børn, så du kan få ryddet op i din krop og slippe for at blive så spændt, at du evt. får hovedpine, smerter i skuldre, lænd mv.
Har du blot brug for at reducere stress, sove bedre og lande på ny, er du også velkommen her til en afspændende behandling.
, Når du kommer hos mig, lytter jeg til dine behov og sammensætter din behandling i samarbejde med dig.
Behandlingen kan udføres, mens vi snakker eller i stilhed – alt efter hvad du har brug for. Undervejs vil jeg tjekke ind med dig hvad der er tilpas for dig samt blive glad for, at du guider mig hen til de steder, der trænger mest til opmærksomhed.
Er du i søvnunderskud, kan du finde hvile på briksen og få en stund, hvor det bare handler om dig og dine behov.
Jeg prioriterer nærvær under mine behandlinger, så der er fuld fokus på dig.
Du kan vælge mellem “Fysiomassage” (for velværens skyld), “Fysioterapi” (hvis du har haft smerter over et stykke tid) eller “Arvævsbehandling” (efter kejsersnit). Book online gerne 1. gang mellem 45 – 60 min., så der er god tid.
Du kan tage din trætte og mætte baby med eller få din mand, mor eller veninde til at tage sig af din baby, mens du får behandling. Det er en familievenlig klinik, så du er velkommen til at amme dit barn her.
Har du små børn, er de velkomne, hvis de kan sidde stille f.eks. med en tablet, mens du får behandling.
Giv din krop omsorg i en travl hverdag - fyld din kop op
Fokus på at bedre din fysisk tilstand via undersøgelse, behandling, træning og vejledning. Du kan have smerter, indskrænket bevægelse og udfordringer i din dagligdag. Du sætter et mål og vi følger en plan for at nå dertil.
Fokus på at afhjælpe smerter som fx. hovedpine, stiv nakke, ømme skuldre, anspændt ryg, iskias mv. eller blot opleve ro i tankerne og velvære med fysiomassage.
Intensivt forløb efter brystkræft , der strækker sig over 12 uger. Opstart via gratis konsultation telefonisk/fysisk om dine udfordringer og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Det kan være en udfordring at være gravid. Modtag en afslappende massage, behandling mod smerter eller vejledning til lindrende øvelser.
Fødsel, barsel og småbørnsliv kræver sin kvinde - både fysisk og psykisk. Tank op med velværemassage, behandling mod smerte eller træning.
Et kejsersnit er en operation, der kan kræve behandling og vejledning efter fødslen. Der er fokus på smertelindring og smidighed, så du kan bevæge dig frit igen.
Et kræftforløb er en belastning fysisk og psykisk. Få støtte til at klare dit kræftforløb via behandling - f.eks. samtale, lindrende berøring og en pause, hvor du kan tanke energi på ny.
Oplever du senfølger under eller efter dit brystkræftforløb? Smerter, stramt væv eller mindre bevægelighed kan følge efter brystkræft. Specialiseret fysioterapi og powerlaser kan hjælpe dig videre.
Arvæv kan være årsag til smerte og formindsket bevægelighed. Behandlingen har fokus på lindring, smidighed og velvære i din krop på ny.