Gravid




Gravid 


Alle gravide skulle unde sig selv en behandling under deres graviditet.

Hvad enten du har en god graviditet eller døjer med smerter i lænd, bækken, skuldre, hovedet eller hævede             fingre, underben mv., kan du modtage behandling og/eller træning her.


Ønsker du at få lindring til din krop, der kan være belastet af de mange kilo og forandret kropsform, så book en "Fysiomassage".


Det er en dybdevirkende massage, der fremmer afspændthed og ro i kroppen. I denne tilstand udløses hormonet Oxytocin, der fremmer samhørighed med dit ufødte barn.

Under behandlingen ligger du på en specialbriks for gravide, hvor der kan laves fordybninger til dine bryster og din mave, så du ligger behageligt.


Hvis du er gået over termin, kan en behandling fremme at du slapper mere af, producerer mere Oxytocin og ad den vej bevirker at fødslen kan gå igang. Jeg behandler gravide indtil 42. uge - book evt. din tid samme dag du ønsker en behandling, så du ved at du kan komme.



Har du derimod smerter, er "Fysioterapi" det rette valg for dig. Fysioterapien omfatter undersøgelse, behandling og øvelser eller ændring af vaner derhjemme. Du kan opleve evt. ømhed i dagene efter din behandling. 

Der er mulighed for evt. at leje et bækkenbælte eller få påsat Kinesiotape, der kan give lindring af smerter i hverdagen.


Du kan komme her med eller uden lægehenvisning til fysioterapi. Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark", dækker de noget af prisen. Visse sundheds- og ulykkeforsikringer dækker også behandlinger hos mig.


Du skal hver gang medbringe 2 lagner/dynebetræk og 1 håndklæde.

Kom gerne uden make up, da du modtager behandling på en lys briks. 


Både fysiomassage og fysioterapi til gravide kan med fordel kombineres med "Hviletid".

Efter endt behandling er det ofte velgørende bare at hvile i fred og lade behandlingen virke i kroppen. At der er tid til ro. Samtidig er det en mulighed for at du får en pause uden forstyrrelser, hvor du kan tanke op.


Du ligger behageligt med plads til maven og brysterne og får en varmepakning hen over lænden eller skuldrene.

Hviletiden på 15 min. bookes i forlængelse af din behandling.



Jeg har gennem årene solgt mange gavekort og 3turskort til mænd, der forærer dem til deres gravide kone.

Så kan han trygt overlade massagen til en fagperson og samtidig få en afslappet kæreste hjem igen.

Gavekortet kan også gives som gave f.eks. ved en babyshower til en gravid veninde, datter eller svigerdatter.



" Mødet med Pia ændrede min graviditet.

Fra uge 10 i min graviditet havde jeg så mange smerter pga. bækkenløsning at min aktive hverdag blev ændret til ikke at kunne ret meget. Jeg prøvede forskellige behandlinger, men intet løste min krops problemer, før jeg mødte Pia Fraefel. 

Jeg var 6 mdr. henne og troede det var for sent, men på 2 måneder formåede Pia at få styr på de nerver jeg havde i klemme og minimeret mine smerter ift. bækkenløsning. Jeg havde aldrig turde håbe på de resultatter Pias behandlinger gav og det var en kæmpe gave for min familie og jeg. Min frygt for fødslen forsvandt også, fordi Pia mindskede mine smerter så markant op til min termin at mit overskud og tro på min krop kom igen.

Tak er et fattigt ord ift. hvad Pia gjorde for mig med hendes behandlinger."

                                                                                                                                      Henriette Lange. 

       

"Jeg har mærket en markant forskel allerede efter første behandling. Pia bruger sine fingre til at scanne kroppen

med og hun finder præcis de steder der laver vrøvl. Derefter "rydder hun op" i disse områder, så jeg går derfra

med en følelse af at kroppen er tung på en behagelig og afslappet måde.

Nætterne efter Pias behandlinger er fuldstændige fantastiske. Jeg har alle gange sovet som en sten, og vågnet veludhvilet OG smertefri dagen efter. Pia kan trylle og hun er helt klart anbefalelsesværdig!

Jeg har været lykkelig for de behandlinger jeg har fået".

                                                                                                                                      Tvillingegravid, 20+



"Pia er som sagt professionel, fintfølende og har et åbent væsen. Man føler aldrig man er til besvær, man kan godt mærke at hun nyder sit arbejde i fulde drag. På baggrund af det kan jeg anbefale Pias behandlinger til både gravide og barslende".

                                                                                                                                      Mai-Brit B. Vangsgaard, Vejle.

     

 

Book din tid online her


*Se mere om "Gravidmassage i Vejle" på facebook 































H